lørdag den 12. september 2009

Den utrolige Mister Weinstein slår til!

Harry Weinstein blev født i 1963, og voksede op i Baku, og da det ikke var in at have et jødisk navn i det tidligere USSR, valgte familien at skifte efternavn, og han kom til at hedde.... Garry Kasparov!
Det sidste nye er, at han er Magnus Carlsens træner, så Magnus er nu rigtig på vej mod at kunne blive Verdensmester!

Garry Kasparov (VM 1985- med eller uden FIDEs velsignelse) er nok verdens bedste skakspiller gennem tiden, med et angrebstalent der endda oversteg Aljechins.
Pludselig holdt han op, havde fået andre fritidsinteresser såsom menneskerettigheder og politik.
Han nåede også at lave et skakunivers på nettet, Kasparovchess, med dygtige medarbejdere.

Mht. VM var der mellem 1984-90 hele 5 uforsonlige VM-matcher (og 144 partier!) med ærkerivalen Anatoli Karpov , hvis præcise positionelle stil og fornemmelse for farer - vel at mærke før de dukkede op på brættet - gjorde, at Karpov i mange år var umulig at slå for 99% af Jordens skakspillere, bortset fra at disse matcher trickede ham så meget at Kasparov fandt vej gennem panseret.
I en af matcherne tabte Karpov sig en masse, vistnok 14 kg, og matchen blev stoppet af lægelige hensyn, uden resultat! Det er hårdt at spille skak!
Sidenhen har Karpov taget lidt på i vægt, og er blevet lidt blødere i det over for nogle af de talentfulde skakspillere der nu er på ELO-toppen/Fritz-toppen.

Og nu skal de to K-er minsandten spille en for sjov-revanchematch i hurtigskak!
Ren opvisning!

I matchen i 1985 blev Kasparov den yngste verdensmester i skak nogensinde, i en alder af bare 22 år, og her er et af de mest spændende partier fra matchen:

Kasparov havde overrasket i et tidligere parti i matchen med en ægte gambit, helt ny og overraskende!
Han havde endda modet til at gentage den, vel vidende at Karpov og kompani selvfølgelig havde fundet forstærkninger sidenhen.....
Efter partiet skrev Kasparov at dette parti nok var hans maksimale kreative indsats (indtil 1985 altså), og jeg synes han har ret.
Aldrig nogensinde har jeg set en verdensmester blive bundet på hænder og fødder som i dette parti!

Bemærk de fine nuancer i hans spil, hvordan sorts brikker hele tiden får maksimeret deres placeringer, og hvordan hvid bukker under af pladsmangel og manglende muligheder.....

Derfor er det mit yndlings-Kasparov-parti!

Anatoly Karpov

- Garri Kasparov

VM i skak Moskva 1985

16.matchparti

Siciliansk


1.e4 c5

2.Sf3 e6

3.d4 cxd4

4.Sxd4 Sc6

5.Sb5 d6

6.c4 Sf6

7.S1c3 a6

8.Sa3

8.... d5?!

Fantasifuldt!Hvad skal man stille op mod sådan noget?

9.cxd5 exd5

10.exd5 Sb4

11.Le2!

Forstærkningen, bedre end Lc4

11... Lc5?!

12.00?! 00

13.Lf3

13... Lf5!

14.Lg5 Te8!

15.Dd2 b5!

16.Tad1

16... Sd3!

17.Sab1? h6!

18.Lh4 b4!

19.Sa4 Ld6

20.Lg3

20... Tc8!
21.b3

21... g5!

22.Lxd6 Dxd6

23.g3 Sd7!

24.Lg2 Df6

25.a3 a5

26.axb4 axb4

27.Da2 Lg6!

28.d6

28... g4!

29.Dd2 Kg7

30.f3 Dxd6

31.fxg4 Dd4+

32.Kh1 Sf6!

33.Tf4

33.... Se4!

34.Dxd3 Sf2+

35.Txf2 Lxd3

36.Tfd2 De3!

37.Txd3

37... Tc1!

38.Sb2 Df2!

39.Sd2 Txd1+

40.Sxd1 Te1+

0-1

Hvis Dr.Tarrasch havde set dette parti, havde han klappet i sine små hænder over sorts frie og utvungne officersspil!

fredag den 11. september 2009

Berømte simultanpartier del 2

Så må vi hellere fortsætte med simultanskakken, og det bliver med en mand hvis potentiale som skakspiller aldrig er blevet tilstrækkeligt udnyttet, mest fordi han har haft travlt med familie, arbejde og videreuddannelse gennem det meste af livet.
Det er iøvrigt ganske fornuftigt hvis man vil have et alsidigt og godt liv, ikke kun at spille skak:)
Da han i sin tid spillede på Næstveds bedste krykkehold i 3.Division spillede han som Karpov, og indmellem som Morpheus (se 24/3 2008), og det gør han stadigvæk!

Mine damer og herrer !
Vi præsenterer nu min gamle skakven fra Næstved, kasserer i Dansk Skak Union gennem utallige år, international dommer i skak, tidligere formand/aktivist i Næstved/Vordingborg Skakklubber, i sin tid en af drivkræfterne bag DSU´s juniorholdtræf og en mand der alligevel har bevaret den humoristiske sans og en sympatisk måde at omgås andre mennesker på, som elsker sjov skak og var en af hovedkræfterne bag Næstveds gigantiske skakturneringer i 80-erne (Nimzowitzsh Memorial m.fl.) og ikke mindst den enestående Unichess ´96! (Danmarks eneste kombinerede hold- og enkeltmandsturnering hidtil).

Vi præsenterer:
Henrik Knudsen(billedet th.), manden der tænkte sig godt om mod Anand!








I Niels Erik Nielsens som sædvanlig glimrende artikel i Skakbladet nr.4 2003, finder vi ca. flg.oplysninger:

Se det skete i de dage, at der skulle ske noget spændende midt i den danske skakverden!
Dansk Skak Unions Støtteforening m.fl. (Svend Novrup og Martin Noer bl.a.) arrangerede efter ideoplæg af Erik Søbjerg , SIS-MH Masters på Kongebrogården i Middelfart, en hurtigskakturnering med Stormestrene Peter Heine Nielsen (2625), Curt Hansen (2610), Jonnny Hector (2553) og Viswanathan Anad (2764).

Anand (billedet tv.)er den nuværende verdensmester i skak hvis du har glemt det)!

Dansk Skak Union, DSUS, Fyns Amt og firmaerne SIS-MH Functional Furniture og Fibertex var sponsorer med et samlet budget på 300.000 kr.
Jeg er ikke klar over om Kongebrogården også var sponsor? - men i hvert fald havde man god gavn af Kongebrogårdens marketingschef Susan Nørgaards samarbejde med DR-2 journalist Rikke Skov.
Hurtigskakturneringen vandtes selvfølgelig af Anand med 5½/6 mulige points foran Peter Heine & Curt med 3 points og med Jonny på beskedne ½ point.
DR-2 dækkede arrangementet særdeles fint, og udvidede dækningen ved at lave en temaaften om skak.
For at indlede arrangementet havde man lavet noget rigtig smart som kunne vække opmærksomhed i det ganske danske land, nemlig en VIP-simultan fredag aften....
VIP-erne var bl.a. tidl.finansminister Anders Andersen, tidl.udenrigsminister Niels Helveg Petersen, musiker Kim Sjøgren, MF Kristian Thulesen Dahl, Fibertexdirektør Knud Wæde. Tv-kommentator Peter Lautrup Larsen, gambitskakspiller Marie Frank-Nielsen og DSU-kasserer Henrik Knudsen.
Anand afgav kun en enkelt remis! og vandt de andre 23 partier, formentlig fordi der ikke var flere med fra Næsby eller Næstved Skakklubber!

På Martin Noers fine billede som er hugget fra Skakbladet uden særlig tilladelse, ses bl.a.Niels Helveg som har skrevet en spændende skakbog - lån den på biblioteket!
Da jeg i sin tid spillede remis med Martin Noer i gymnasieskakken, regner jeg med at blive tilgivet denne forseelse, at have hugget hans billede!

Tilbage til Permand:
Typisk for Henrik har han ikke selv offentliggjort partiet, men det er lykkedes at hive det ud af ham pga. han ved det vil blive brugt til noget sjovt her!
Jeg husker at jeg rent faktisk så partiet et eller andet sted ca.dengang det skete, og lagde mærke til Henriks fine valg af trækket La7 kombineret med manøvren Tb5.
Og et nutidigt eftersyn samt Fritz-check, bekræfter dette.

Henrik skriver selv: "Det jeg syntes var mest imponerende ved Anands optræden, var den hurtighed han spillede med, blot 3-4 minutter så var han tilbage.I selve partiet var jeg under konstant pres, men det lykkedes at holde sammen på stumperne.Senere den weekend vandt Anand med samme variant over Hector, så det var da en tilfredsstillelse at havce holdt remis".
Så her er det:

Viswanathan Anand
-Henrik Knudsen
SIS-MH Masters VIP simultan
Spillet fredag d.4/4 2003.
Spansk Party

1.e4 e5
2.Sf3 Sc6
3.Lb5 a6

4.La4 b5
5.Lb3 Sf6
6.00 Lc5
Opfundet af Morphy! og spillet af bla.Pesi fra Paris i fortiden og Shirov i nutiden, og især spillet/analyseret grundigt af Gerolf Unger.

7.a4

Det mest moderne, men ikke nødvendigvis det bedste:)
Hvids andre muligheder i "Pariserforsvaret" (pga.spillere fra Paris spillede det) som Unger kalder det i sin artikel i det fantastiske skakkultur-magasinKaissiber nr.2 2000, er 7.c3, 7.Sxe5, 7.Te1, 7.De2, 7.d3 og 7.Ld5....
Men køb selv bladet her hos Stefan Bücker!
De der ikke kender de skakhistoriske nuancer tror det her hedder Neo-Archangelsk-varianten i Spansk, men det er altså en total misforståelse!

7... Lb7
Unger skriver at man her også spiller 7...Tb8 f.eks med ideen 8.c3 d5!? og et forsinket Marshallangreb, hvilket muligvis er til gavn for hvid!
Men han har også en anden ide, hvorfor ikke spille 7...La7!? f.eks 8.axb5 axb5 9.d4 Lb7 10.dxe5 Sg4 11.Ta2 00 12.Sc3 b4 13.Lg5 De8!?( eller Db8!?) 14.Sd5 Lb8.....
Det er da originalt! - Prøv selv at kigge på det!


8.d3 00

9.Sc3 b4
10.Sd5 Sxd5!


I Kasparov-Anand, VM New York 1995 skete 10...Sa5 11.Sxf6+ Dxf6 12.La2, h6 13.c3 bxc3 14.bxc3 00 osv. (remis i 43 træk), det spillede Henrik nok igennem i 1995!
Jeg synes at Henriks træk/plan er bedre, det udligner simpelthen øjeblikkeligt!

11.Lxd5 d6
12.a5 Tb8
13.c3 ...

13...Se7!
14.Lxb7 Txb7
15.d4 ...

15...bxc3!
16.bxc3 exd4
17.cxd4 ...


17... La7!

Enkelt og klart spillet, løberen understøtter angrebet på d4 og blokerer på sigt hvids a-bonde.
Istedet 17....Lb4 18.Ld2 c5 endte med remis 3 år senere i partiet Gongora Reys-Valdes, Santa Clara 2006.

18.Dd3 Tb5(!)
19.Ld2 ...

19...c5
20.Tfb1 Dd7

21.dxc5 Lxc5
22.Txb5 Dxb5

23.Dxb5 axb5
24.e5 dxe5
25.Sxe5 Ld4
26.Te1 f6
27.Sd7 Te8
28.Te4 La7
29.Le3 Lxe3

30.fxe3 Kf7
31.Tb4 Sc6

32.Txb5 Ta8
33.Sb6...

og Finito!

½-½

Berømte simultanpartier del 1

Tv.Stormester Bent Larsen.

I skakkens verden er det et oplagt sted at møde de store mestre, når de spiller simultan!
Der er mange berømte simultanpartier med Fischer, Tal osv.
Men dem kender vi jo godt!
Så det gider vi ikke kigge på!

I min gamle klub, Næstved Skakklub, kiggede man ved 100-årsjubilæet i 2003 tilbage på klubbens historie og fandt ud af at det tidspunkt hvor man havde fået mest for pengene så at sige (= oplevelser til klubbens medlemmer som efterlod et stort indtryk) var, når en stor mester havde spillet simultan i klubben, såsom psykolog Dr.Emanuel Lasker,Dr.Orla Hermann Krause,skakverdensmesterskabskandidat Aron Nimzowitsch,uofficiel VM for læger 1948 Dr. Poul Hage,ingeniør og Stormester Bent Larsen,kontorius og semiprofessionel skakspiller Flemming Preuss m.fl.
Via Stormester Lars Bo Hansens forbindelser engagerede man derfor Stormester Shirov til at spille simultan i 2003, og alle fik en stor oplevelse!
Også Jonas Nilssson og skribenten af disse linier var med, hvilket vi nok hører om en anden gang....

Denne vurdering fra Sjælland er værd at lægge mærke til,hvis man vil bygge bro mellem bredden og eliten i skakverdenen!
Simultanskak er en begivenhed hvor amatørskakken kan mødes med den professionelle skakverden, så de glade amatører også synes de har fået noget ud af det som rent faktisk påvirker resten af deres skakliv:)
Jeg vil derfor kigge på nogle simultanpartier som er helt fantastiske!
Forstået på den måde at de har haft stor betydning for vores skakvenner og har været en inspiration til at " almindelige skakspillere" bevarer lysten til at spille skak!

Denne artikelserie er ikke kronologisk men vi springer lidt i det, og hopper en tur til Tjele Efterskole!
Det var i 1985, muligvis lørdag den 5.oktober, i ugen efter Nimzowitsch Memorial i Næstved (Kategori 13, dengang Danmarks stærkeste turnering,som vandtes af Bent Larsen på deling med Rafael Vaganian og Walther Browne).
Turneringsvinderen, Stormester Bent Larsen var en smut på Tjele efterskole, hvor en af initiativtagerne til efterskolen (så vidt jeg har kunnet læse mig til), en vis H.Furrer sammen med 40 andre skaktossede mennesker tog godt mod alle tiders største skakpædagog.
Bent Larsen var i godt humør og berettede om Nimzowitsch Memorial, hvorpå han vandt omkring 37 partier, spillede 1 remis og tabte 2 partier, bl.a. mod Heinz som slog til med et brag da chancen bød sig!

Tv.Heinz Furrer i 2008!









Stormester Bent Larsen
-Heinz Furrer
Tjele Efterskole 1985.
Scheveningenvarianten i Siciliansk.
1.e4 c5
2.Sc3 a6
3.f4 d6
4.Sf3 e6
5.d4 cxd4
6.Sxd4 Dc7
7.Le3 Sd7
8.a4 b6
9.Le2 Lb7
10.Lf3 Sgf6
11.De2 Tc8
12.00 Le7
13.g4 Sc5
Sort står fint her, det var klogt ikke at rokere for tidligt for at undgå hvids angreb!
14.Lf2 d5
15.exd5 Dxf4
16.Tae1 00
17.Le3 Dd6
18.dxe6 fxe6
19.Lxb7 Sxb7
20.Dg2 Sc5
21.g5....
21.Td1!?
21... Sd5

22.Txf8+ Txf8
23.Sxe6?? Sxe3
24.Txe3 Sxe6
25.De4 Sxg5
26.Dxe7
26... Sh3+!!
27.Kg2

27... Tf2+
28.Kxh3 Dxh2+
29.Kg4 Tf4+
30.Opgivet
0-1.

Der er mat i næste træk.
En rigtig flot afslutning!

Brian Elgaard-Per Auchenberg 1992

Brian Elgaard, fotograf Jørgen Jørgensen 1992

Et af de bedste skaktræk nogensinde i skakkens historie
- blev udført af vores gode skakkammerat Brian, og fortjent kåret til "Årets træk" af Danmarks Radio ved den habile dommerkomite Jens Kristiansen, Peter Dürrfeld og Thorbjørn Rosenlund, som valgte trækket blandt 22 kandidater af høj klasse!

Jeg husker tydeligt udsendelsen i radioen hvor den dengang 19-årige Brian beskedent fortalte om sit spændende parti.

Ganske typisk var det ikke ham selv der havde sendt det ind, men den altid sympatiske formand for Køge Skakklub Erik Carlsen.

Her er den spændende dynamit-stilling!:



Per Auchenberg-Brian Elgaard
Faxe Grand-Prix IV
spillet 4.januar 1992.

Sort trækker så hvid krøller tæer!


34... Dg8!!!

35.cxd7 Lf8!!

36.Txc8 Sh1+

37.Ke2 Dxg2+

38.Kd3 Dc2+ mat

0-1


Udråbstegnene er Skakbladets, men Per er helt enig!

Det er beklageligt at Dansk Skak Union, Danmarks Radio, TV2 eller andre medier ikke har gentaget successen med "Årets træk"sidenhen, vi skal derfor ikke holde os tilbage men opfordre Politiken eller den lokale Fyns Stiftstidende til at indføre sådan en konkurrence!

Det kunne måske ligefrem være inspirerende for skaklivet i Danmark!

Nå ja, øh året var således ikke 2008 men Årets skaktræk det var det ( i 1992)!

Lidt sjovt er det at da jeg en dag tænkte på dette parti og hvordan det var gået Brian Elgaard fra Køge, ja så ringede han minsandten dagen efter og det viste sig at han boede 3 km væk og ville spille i vores lille hyggelige skakklub! Sidenhen har vi desværre mistet Brian igen:(

Carsten Høi - Boris Gulko, OL 1988

Carstens store dag!


Stormester Carsten Høi!

- Juniordanmarksmester 1971
- Danmarksmester 1978, 1986 & 1992
- Stormester i 2001 .
(foto: AIS Sprog 2007)

Et smukt dronningoffer!

Nu er det jo sjældent at der bliver spillet noget skak uden for Næsby Skakklub, som kan leve op til at være bare en lille smule fantastisk sjov skak!

- MEN ved skakolympiaden i 1988 blev der spillet i hvert fald ET rigtig godt parti!

Prøv at forestille jer, at et enkelt parti kan være så godt at det omtales hver time hele dagen i de daværende danske medier - både radio, tv og aviser!
Selv min mor og alle naboerne havde hørt det(!), så jeg drønede hen til radioen da det var tid for den næste radioavis, og ganske rigtigt:

Det forlød at den danske internationale mester
i skak, Carsten Høi , havde lavet en fremragende matsætning mod den amerikanske stormester Gulko i Danmarks match mod USA, ved skakolympiaden!
(Se hvis du ikke lige ved det, så var Gulko jo både amerikansk og sovjetisk Mester så det var noget af en præstation at klare ham!)
Og minsandten om ikke danskerne i matchen vandt 3-1 over USA!
I ugerne der fulgte , fulgte den danske nation overraskende nok med i hvordan det gik deres landshold i skak! - det gik ret godt, og holdet opnåede vistnok en overraskende 6.plads ved Olympiaden, så vidt jeg husker!

Carsten Høi-Boris F.Gulko
Spillet ved Olympiaden i Thessaloniki d.16. november 1988.

1.d4 e6 2.Sf3 c5 3.e3 Sf6 4.Ld3 b6 5.00 Lb7 6.Sbd2

Hvid spiller "Colle-systemet", som er ganske harmløst, men vældig irriterende at spille mod for en højere-rated sort-spiller, der gerne vil vinde!

Det er simpelthen så solidt at det er svært at tabe med, med hvid!
Og hvis du ikke vidste det?
- Det virker faktisk fint mod alle sorte opstillinger undtagen Hollandsk!


6... cxd4 7.exd4 Le7 8.Te1 00 9.c3 d6 10.De2 Te8
11.Sf1 Sbd7 12.Sg3 Lf8 13.Lg5 h6 14.Ld2


Hvid spiller på de små nuancer, da man vist ikke ligefrem kan tale om fordele!
Her kan man så småt drømme om at trækket h6 bliver en svækkelse af den sorte kongestilling engang i fremtiden..

14... Dc7

14.. e5 med lige spil iflg.Carsten Høi.
Men Gulko spiller naturligvis på gevinst mod denne dansker, da USA "plejer" at vinde ca. 4-0 mod Danmark og nok har planer om at gentage dette!

15.Lc2 Ld5 16.b3 Db7

17.Sh4! b5 18.Dd3 g5 19.Sf3

19... Lxf3?
Dette er en fejl mener Carsten Høi, da det uden videre giver hvid gode angrebschancer mod den svækkede sorte kongefløj.
Og der er jo så dejligt på e4, når man har en hest at hoppe rundt med...

20.gxf3 Lg7 21.h4 gxh4 22.Se4 Dc6 23.Kh1 Sh5 24.Tg1



24... Kf8??

Det rigtige var 24...f5 25.Lxh6 fxe4 hvor stillingen er tilpas uklar, måske overlever sort endda?!
- men det er nu meget sjovere at angribe med hvid!

25.Txg7!

-Bravo!
-Bravissimo!
-Godt spillet!
-God praktisk skak!
-Og sikkert vældig morsomt at udføre sådan et træk!
(Samt vældig svært at holde masken imens.)


25...Kxg7

Istedet 25..Sxg7 taber klart , f.eks 26.Lxh6 f5 27.Lxg7+ Kxg7
28.Tg1+ Kf7 29.Sg5+ Ke7
30.Sxe6 Tg8 31.Tg1!
og nu er vi så her:


26.Lxh6+!

Hvor er det dog dejligt at leve og spille skak!
(Ikke at forveksle med at leve af at spille skak , for det kan man næsten ikke!)

26... Kxh6 27.Tg1 f5

Hvis hvid fastholder planen med Sg5 vinder han mod alle sorte forsvar udover 27... f5!

28.De3+ f4



Hjælp!
Nu kommer Dræberkaninen frem fra den høje hat:

29.Sxd6! Dxd6

Sort kan jo ikke slå dronningen pga.30.Sf7+ mat!

30.Dd3 Sf8?


Splitte mine bramsejl, Tintin!
- om ikke Sort ligeledes er dødsens efter det lidt bedre 30..Sg3+ 31.Txg3 Sf8 32.Tg6+?
Men nu falder der brænde ned:

31.Dh7+!


Og Kaninbjerget rystede i sin grundvold....

Der kan følge 31...Sxh7+ 32.Tg6+ mat.

Man fristes til at sige "Chess Mate"!

1-0

Copyright på kommentarerne: Per Arnt Rasmussen
Kilder: Skakbladet 1989 & 2001, Chessbase.

Emanuel Lasker - Johann Hermann Bauer, Amsterdam 1889

Emanuel Lasker (1868-1941)

Verdensmester i skak 1894-1921

(Foto:Chessbase)

En dag i Cirkus!

Emanuel Lasker - Johann Hermann Bauer

Birds Åbning [A03]

Spillet i Amsterdam 26.08.1889

Dette parti byder på intet mindre end en Verdenssensation mine damer og herrer!

- vi præsenterer: " det dobbelte løberoffer"!

Det er det 20–årige skaktalent Emanuel Lasker, talentet fra skakcafeen i Berlin, som her i sin første internationale turnering muntrer sig med en kombination som Skakverdenen ikke tidligere har set!

Utallige er de skakspillere der har ønsket at gøre ham kunsten efter, men efter at Lasker "opfandt" mekanismen med det dobbelte løberoffer, er det kun set ganske få gange i seriøse partier - den part der skal forsvare sig, har simpelthen lært at være på vagt så man ikke får lov til sådan noget...

1.f4 d5

Dette parti er for resten skyld i at rigtig mange skakspillere kaster sig ud i at spille 1.f4 i håbet om at få lov til at ofre løberne omkring den sorte majestæt, men jeg må beklage læserne med, at det er altså næsten urealistisk at håbe på - typisk vil sort spille noget i retning af 1...Sf6 2.Sf3 g6! og hvids drømme om et dobbelt løberoffer er lig nul! Hvorfor skal man så kende det dobbelte løberoffer? Fordi du ikke har lyst til at møde det uforberedt på en mørk aften!

2.e3 Sf6 3.b3?!

Forærer kontrollen med d4 til sort - hvis sort altså spiller d5-d4 nu!

3.Sf3 er meget bedre.

I 60–erne var det Stormester Bent Larsen der skabte sit eget skakunivers med 1.f4!? som tvang modstanderne ud i stillinger de ikke kendte, og deres stakkels hjerner kom så meget på arbejde at de ofte blev overbelastet med efterfølgende nedbrud mod den kreative dansker.

De sidste 10–15 år er det mest en anden dansker, Stormester Henrik af Grønland & Færøerne, der med kreativitet og kampvilje forvandler det hvide åbningssystem til en dødbringende kaffemik!

Amerikaneren Tim Taylor spiller også 1.f4, og hans nyeste bog omhandler 1.f4, se Bent Larsens boganmeldelse i Skakbladet nr.2 2007 eller i det nyeste nummer af det fremragende tyske skakblad Kaissieber (eller køb bogen)!

Prøv at kigge på 3.Sf3 Lg4 4.h3 Lxf3 5.Dxf3 Sbd7 6.Sc3

Sc3 er Henriks opfindelse tror jeg (6.d4 er mere tamt)

6...e6

Analyse-diagram efter trækket e6 -Hvad er hvids plan? 7.g4! Netop! Terrænovervægt på Kongefløjen kombineret med centrumskontrol = Frem med tropperne!7...Lb4 8.g5 Sg8 9.d3 c6 10.Ld2 og hvid står fortræffeligt som i Henrik Danielsn-Olli Salmensuu, øge Open 1997(1-0), men tilbage til partiet:

3...e6

3...d4! med terrænfordel til sort, hvid har lidt problemer med at spille planen Lb2 pga. der skal passes meget på feltet (bonden) på e3!

4.Lb2 Le7 5.Ld3 b6 6.Sf3 Lb7 7.Sc3 Sbd7 8.0–0 0–0 9.Se2 c5? 10.Sg3 Dc7 11.Se5 Sxe5 12.Lxe5 Dc6 13.De2

9...Sc5 var det rigtige, for at afbytte hvids farligste brik!, men nu tipper stillingen meget let til hvids fordel....Hvid skal lige passe på bagateller som d5-d4 og mattrussel på g2... 13.Sh5 d4! Kasparov

Hvad er sorts bedste forsvarstræk? 13.Se4! og sort klarer sig!
13...a6? 14.Sh5! Sxh5

Så går det løs!

15.Lxh7+! Kxh7 16.Dxh5+ Kg8


Hvordan kommer hvid nu videre?
17.Lxg7!
Han bliver bare ved med at ofre!
17...Kxg7
17...f5 18.Le5 og mat i 8 træk som vi jo alle ser klart som blæk! Prøv selv om du kan finde din indre ”Karl Mar-Møller” frem og fuldføre matsætningen....
18.Dg4+ Kh7

19.Tf3 e5 20.Th3+ Dh6 21Txh6+ Kxh6 22.Dd7 Lf6 23.Dxb7 og sort kunne opgive

23...Kg7 24.Tf1 Tab8 25.Dd7 Tfd8 26.Dg4+ Kf8 27.fxe5 Lg7 28.e6 Tb7 29.Dg6 f6 30.Txf6+ Lxf6 31.Dxf6+ Ke8 32.Dh8+ Ke7 33.Dg7+ Kxe6 34.Dxb7 Td6 35.Dxa6 d4 36.exd4 cxd4 37.h4 d3 38.Dxd3
1–0

Denne turnering var ikke af den allerstærkeste slags der kunne stables på benene i de dage, men dog af den næstbedste slags!

1.Burn 7/8 points,2.Lasker 6 points, 3.Mason 5½ osv.

Skakverdenen ville ikke rigtig erkende Laskers talent og potentiale, men den fattige unge mand med hornbrillerne var meget talentfuld og beslutsom, og han blev såmænd verdensmester allerede i 1894, hvor han slog Steinitz med + 10, -5, = 4, og beholdt sit verdensmesterskab helt til 1921....

Lasker var psykologisk og spillemæssigt set på højde med nutidige spillere som f.eks Shirov vurderer Kasparov (samt ikke at forglemme Topalov, skakpensionisten Kasparov, Anand osv.vurderer Per), så denne skakfighter var ca.120 år forud for sin tid i sin skakopfattelse, intet under at han forblev verdensmester så længe....

Kilder: Chessbase & Kasparov: On my Great Predecessors Vol.1

Copyright på kommentarerne: Per Arnt Rasmussen

Bent Larsen-Tigran V.Petrosjan, Santa Monica 1966


Danmarks Bent Larsen - slog Verdensmesteren!
(Foto (1968) - Chessbase)

Tigran V.Petrosjan
Verdensmester i skak 1963-1969.
(Foto (1970) -Chessbase)

Bent Larsen – Tigran V. Petrosian

Siciliansk [B39]

Piatigorsky Cup 2nd Santa Monica (7), 1966

Noter af Per Arnt Rasmussen baseret på Bent Larsens 50 udvalgte partier.

Turneringen i Santa Monica 1966 blev vundet af

1.Spassky (Verdensmester 1969) 11,5/18 points, 2. Fischer (Verdensmester 1972) 11 points, foran den stigende stjerne fra Danmark, 3.Bent Larsen 10 points.

De andre deltagere var Portisch, Unzicker, Petrosjan, Reshevsky, Najdorf, Ivkov & Donner.

Et meget stærkt felt på den tid og turneringen blev da også betragtet som en milepæl inden for skakken af FIDE - så meget at de sørgede for at der ikke blev lavet andre stærke turneringer samtidig som kunne ødelægge denne - så det var et vældig godt resultat for den danske viking!

I dette parti møder Bent Verdensmesteren Tigran Petrosjan som nærmest var umulig at slå og som generelt set var meget inspireret af Nimzowitsch (begge spillede hovedsagelig profylaktisk skak istedet for vilde angrebspartier)

1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 g6 5.Le3 Lg7 6.c4

Maroczy-opstillingen, hvid håber engang at kunne drage nytte af sit større råderum i centrum

6...Sf6 7.Sc3 Sg4 8.Dxg4 Sxd4 9.Dd1 Se6


Den sorte stilling ser nok lidt mærkelig ud for de fleste skakspillere, med den underlige springer på e6 og den halvlamme løber på c8 men den sorte stilling er faktisk meget fleksibel - så tro ikke på hvad du ser!

Hvid har terrænfordel som kan tjene som basis for et angreb hvis sort skulle vælge en forkert plan eller i det hele taget spilde for meget af sin tid.

Generelt kan man sige at der bør stå en hvid springer på d5, mens sort skal gå efter at få lidt afbytninger for at befri sin stilling og måske et kontrastød med f5, g5 eller a5!

10.Dd2

Spilles ofte men mere præcist er efter min mening 10.Tc1 Da5 og nu 11.Dd5! med kompensation for bonden efter 11...Lxc3+ 12.Txc3 Dxa2 13.Lc1 - prøv at analysere dette med en ven, da det er meget lærerigt!

10...d6

10...Da5!? ville være et forsøg på at udnytte at hvid har spillet Dd2

11.Le2 Ld7 12.0–0 0–0 13.Tad1!

13.Tfd1 var kendt på den tid, men nu har sort lidt småproblemer

13...Lc6 14.Sd5 Te8?!

for langsomt eller for profylaktisk kan man sige ...

14...Sc5! 15.f3 a5 16.Tfe1 og alle er glade

(16.Ld4? Lxd4+ 17.Dxd4 e5 18.Dd2 Se6 )


Analyse-diagram Porath-Larsen.

Og med springeren på vej mod d4 er stillingen næsten vundet for sort som i Porath-Larsen, IZT1964 (i denne type stillinger sker der nogen gange det at hvid kommer afsted med at give et tårn for en springer og en bonde og måske slipper afsted med remis.... det er sådan noget sort skal holde øje med!)

Nu tøver hvid ikke længere:

15.f4 Sc7

15...Sc5 var Petrosjans ide men iflg.Bent Larsen forkastede han det pga. 16.e5 Sd7 17.Sb4!

16.f5 Sa6


17.Lg4

17.b4! var vældig stærkt, som Bent Larsen påpeger


17...Sc5 18.fxg6 hxg6 19.Df2 Tf8




20.e5!!

Kreativ skak - glem ikke denne ide da du en dag kan få brug for den for at vinde over en der spiller (accelereret) Dragevariant.

Bronstein og Tal ville helt sikkert også gerne have spillet dette træk!


20...Lxe5 21.Dh4 Lxd5 22.Txd5 Se6?




22...e6 23.Dxd8 Tfxd8 24.Txe5 dxe5 25.Lxc5 f5 26.Ld1 Td2 27.Lb3 Txb2 28.Te1 vinder også for hvid men er mere sejt - Petrosjan overså hvids 25.træk (28.Td1! Bent Larsen)

23.Tf3! Lf6?

23...f5 24.Th3 Sg7 25.Lf3 stadig med en formentlig vundet stilling til hvid


24.Dh6 Lg7



Her er så den anden ide som det er værd at huske...

25.Dxg6!

Typisk Næsby Skakklub-stil, selvom Bent aldrig har været i klubben!

Dette brilliante træk udløste et kollektivt gisp fra det store publikum.


Hvad var nu det for noget?

(Foto (1968) -Chessbase)

25...Sf4

25...Sc7 26.Dxg7+ Kxg7 27.Tg5+ Kh6 28.Th3#;
25...fxg6 26.Lxe6+ Kh7 27.Th3+ Lh6 28.Lxh6 Tf5 29.Txf5 gxf5 30.Lf7 Db6+ 31.Kh1+-

26.Txf4 fxg6 27.Le6+ Tf7

27...Kh7 28.Th4+ Lh6 29.Lxh6 Tf5
(29...g5 30.Txg5 Db6+ 31.c5!+-)
30.Txf5 gxf5 31.Lf7 e5 32.Th3 med ideen 33.Lf8 #

28.Txf7 Kh8

28...Le5 29.Tf5+ Kh8 30.Tfxe5+-

29.Tg5! b5 30.Tg3


og sort opgav ævred mens klapsalverne bragede for Larsen.

1-0

Kilder i dette parti var Bent Larsen i "50 Udvalgte Partier", Ftacnik i Chessbase (som mest skrev af efter Bent Larsen´s noter) , 1966 Santa Monica (Skakhusforlaget) og "The Greatest Tournaments In The History Of Chess 1851–1986" (Fantastisk Chessbase-dvd af Rainer Knaak, baseret på turneringsbulletiner etc.)

Copyright på kommentarerne: Per Arnt Rasmussen/Bent Larsen/Knaak